Forside

Aktuel

Issefjordens Ørredsammenslutning 

Oprindelige ørreder i Karup  Å 

Hormonforstyrrelse 

 Ørredudsætninger 

Regnbueørreder - faunaforurening    

Fiskehistorie fra Grønland

Links

Webmaster

 

En ny forurening!

 

Heldigvis er der sket en udvikling til det bedre, hvad angår den tidligere massive forurening af mange af vore vandområder, og særlig har en hel del vandløb fået det bedre. Desværre truer nye former af forurening i de senere år!

Et normalt overset fænomen er udslip af ofte store regnbueørreder fra havbrug – fisk måske i størrelsen 2-5 kg. Den store sæson for udslip er efteråret, hvor det – atter en gang – viser sig, at netburene ikke kan holde til stærk storm, men bryder ned og slipper mange tons regnbuer ud. Disse fisk spreder sig hurtigt over store afstande i havet og trækker massivt op i vandløb, de træffer på deres vej.

I vandløbene – især i de for rigtige ørreder små og mellemstore – dominerer disse mange og store fisk naturligvis totalt, optager standpladser, er fødekonkurrenter og æder de mindre ørreder. De bliver længe i vandløbene, og da regnbuer er forårsgydere, sker en del opgravning i de ofte ret få legebanker, som rigtige ørreder har anvendt i det sene efterår, og æg og spæd yngel går tabt.

Der er altså tale om et markant indgreb i vandløbenes balance, endda normalt år efter år, hvad der tydeligt kan ses af de fangstberetninger, der fremkommer fra foreninger med fiskeri i sådanne ramte vandløb. Samtidig med de meget store fangster af regnbuer meldes der om udtalt fravær af bækørreder.

Den ikke så tænksomme lystfisker vil måske trække på skulderen og glæde sig over de mange store fisk. Men det er lidt som at tisse i bukserne i frostvejr – det giver kun stakket varme! Fiskenes kvalitet er dårlig – løse i kødet og uden smag – og det er ikke godt at vide, hvad de indeholder af forsk. stoffer. Det er nok ikke uden grund, at de skal have en vis karantænetid i burene inden slagtning og salg.

Dertil kommer, at de store udslip sætter et vældigt skub i garnfiskeriet ved kysten – lovligt som ulovligt – ofte nær udmunding af vandløb uden særlig hensyntagen til fredningsbælter. Da det sker om efteråret, fanges der naturligvis også adskillige af de efterhånden ret få havørreder, der er på træk mod åerne. Der har ellers de senere år været tendens til mindre kystnært garnfiskeri efter ørreder – desværre med forringelsen af udsætningerne som baggrund.

Et typisk eksempel på et havbrug med mange og massive udslip de senere år er ”Musholm Lax” beliggende nordligt i Storebælt og så udsat for stormskader som tænkes kan. Alligevel har alle myndigheder givet tilladelse på trods af – viste det sig – meget begrundede indsigelser, og efter flere års erfaringer nægter myndighederne at trække tilladelsen tilbage. Hensynet til erhvervsinteresser vejer tungest!

Også fiskeribiologerne er tavse – de samme biologer, der forringede udsætningerne med henvisning til risikoen for en næppe registrerbar strejfning hos de rigtige ørreder, holder altså lav profil, når det gælder stor og skadelig strejfning blandt undslupne regnbuer. Hvad er det, man siger om dobbeltmoral? Men i vore dage, hvor fyringstrusler hænger over hovedet på offentligt ansatte, er tavsheden måske forståelig? Det kan da også være praktisk, at de undslupne regnbuer nok giver lidt ”ro på bagsmækken”, så lystfiskeres vrede over de dårlige udsætninger ikke bliver for stor. Der er jo stadig fisk at fange(!)

 

Bjørn Larsen.
19/2 2005