Forside

Aktuel

Issefjordens Ørredsammenslutning 

Oprindelige ørreder i Karup  Å 

Hormonforstyrrelse 

 Ørredudsætninger 

Regnbueørreder - faunaforurening    

Fiskehistorie fra Grønland

Links

Webmaster

                                                                                                  

Her går det godt! 

Overfiskning øges.
Lige op mod jul kom så den årlige glade melding om det kommende års fiskekvoter, og ikke ganske uventet er intet sket for at give de trængte torskebestande et løft – tvært imod! Det var torskekvoten i Østersøområdet (der også dækker Bælthav og sydlige Kattegat) der stik imod sund fornuft fik et løft. Og ikke nok med det. Nylig er det kommet frem, at der foregår et udbredt fiskeri og følgende handel med ”sorte torsk” – altså ud over kvoten – til en anslået årlig værdi af ca. 2oo mio. kr. Fiskerikontrollen har ikke en chance for at komme dette til livs, Dertil er kontrollen skåret for langt ned mandskabsmæssigt; en udvikling der startede allerede i den forrige regerings tid og er fortsat under den nuværende. Der er også i denne vinter kommet melding om invasion af store trawlere fra Vestkysten i de indre farvande. Det gælder jo om at få fisket kvoten op i en fart og måske lidt til!

Ja, fødevareministeren er en virkelig flink mand overfor erhvervsfiskerne (især de store) gennem direkte erhvervsstøtte (kvoter og fri bevægelighed for store Nordsøtrawlere) og indirekte (opretholdelse af en minimal fiskerikontrol). Det siges for resten, at ministeren er lystfisker, men han satser nok ikke på torsk! Hyren rækker vel også til at besøge fjerne, eksotiske fiskemål? 

Lettelser for havbrug.
Som bekendt har Danmark en miljøminister – Connie Hedegaard – der ved sin tiltræden ivrigt blev markedsført som særdeles miljøvenlig. Hun er sikkert klar over problemerne med overfiskning og bekymret over, at fisk er ved at blive en mangelvare. Så skulle man tro, at den miljøvenlige dame greb fat i fødevareministeren og krævede, at udviklingen blev vendt. Men nej, det ville være for primitivt, og statsministeren (der p.t. er lidt stresset) kunne blive så vred, at hun risikerede udskiftning.

For at sikre, at folket stadig kan få fisk på bordet (eller noget der ligner) har hun taget skridt til en ny bekendtgørelse, der snart fremkommer, hvorefter det bliver lettere at få godkendt havbrug, og ikke som nu, hvor en del amter er skeptiske.

Miljøministeren kan ikke undskylde sig med at være uvidende om havbrugs skadevirkninger. I beg. af nov. 05 fik hun af undertegnede tilsendt en større redegørelse på baggrund af erfaringerne med det berygtede havbrug ”Musholm Lax” i Storebælt.

Ministerens ”miljøvenlighed” skal vist tages med et korn salt – til gengæld kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved hendes erhvervsvenlighed.

Moderne drift af havbrug er baseret på, at regnbueørrederne gives hurtig vækst (og tilpas slattent kød) gennem bl. a. solid fodring. Det kræver placering i åbent, strømfyldt farvand, for at det ikke går galt i stille og varme perioder. Så der er rimelig risiko for, at nye havbrug følger traditionen for nedbrud af bure og store udslip, når efterårsstormene sætter ind.

 Strøtanker.
Tænk, hvis vi havde en regering, hvor de ansvarlige ministre satte sig sammen og virkelig udformede en slagplan for at få stoppet overfiskningen og anden misbrug af vore havområder, samt vel at mærke førte planen ud i livet uden at skele til kortsigtede erhvervsinteresser. Tænk, hvis der fandtes en opposition i folketinget, der satte en sådan udvikling i gang, og ikke nøjedes med at rende i rumpen på regeringen.

Ja, blot at anvende det positivt værdiladede udtryk ”forsigtighedsprincippet” i disse spørgsmål ville være et fremskridt. Dette princip går i korthed ud på, at man ved udarbejdelse af lovgivning og regler på miljøområdet og hvad angår dyrs og planters overlevelse skal tage rigeligt hensyn, så i dag ukendte faktorer ikke senere kan vælte for snævre afgørelser. Udtrykket anvendes mest af politikere, der skal foregive en vis indsigt, og konkret på fiskeriområdet er det hidtil kun blevet brugt til at slå lystfiskere oven i hovedet med og stoppe videre diskussion, når politikere og biologer er blevet angrebet for at forringe ørredudsætningerne.

Når erhvervsinteresser er inde i billedet, hører vi aldrig udtrykket anvendt af myndighederne!

Ovenstående er desværre ren utopi at forvente udført i praksis – især da hovedparten af befolkningen er ”syltet ind” i snævre egeninteresser og tidligere tiders ret udbredte miljøbevidsthed er forsvundet. Så foreløbig kan politikerne sove roligt på det felt. Det var da også typisk at se, hvor lidt miljøspørgsmål fyldte i sidste valgkamp, når der ellers skulle være nok at tage fat på!

 Bjørn Larsen.