Forside

Aktuel

Issefjordens Ørredsammenslutning 

Oprindelige ørreder i Karup  Å 

Hormonforstyrrelse 

 Ørredudsætninger 

Regnbueørreder - faunaforurening    

Fiskehistorie fra Grønland

Links

Webmaster

Motorsejlads på søerne.  

Et problem, der trænger sig stadig mere på i de senere år, er de forskellige sejladsrestriktioner, der gennemføres eller forsøges gennemført, hvad angår vore større søer. Her bliver lystfiskerne gerne ”Sorteper”, da politikerne i amter og staten overvejende lytter til organisationer som Naturfredningsforeningen og ornitologerne.

Hvad har så disse organisationer at fremføre overfor embedsfolk og politikere, der normalt intet kendskab har til, hvordan lystfiskeri drives på de store søer?

Ja, indsigt og saglighed har i høj grad trange kår! Nærmest rutinemæssigt fremføres det som argument for et forbud imod brug af påhængsmotorer, at lystfiskerne ligger og roder rundt i rørskoven(!) Undertegnede har i mit efterhånden lange liv som søfisker aldrig observeret lystfiskeri i rørskoven – det ville være for tåbeligt! Derimod har jeg flere gange set ivrige ornitologer i aktivitet her. For nylig så sikkert store dele af befolkningen i TV en sådan ornitologisk udflugt (med kamerahold) for at studere rørhøgens liv og levned.

Det kunne være passende, om de stærkt naturvenlige organisationer kiggede lidt i div. lystfiskerbøger og fandt ud af, at fiskeriet på de store søer foregår på skrænter og banker, oftest langt fra land. Men så ville man jo mangle et ”stærkt” argument imod lystfiskeri(!)  

Ud over de nærmest maniske forsøg på at få indført totalforbud mod sejlads med påhængsmotor på selv vindåbne og farlige søer, har der også været forsøg på at få stoppet al sejlads dele af året og/eller i større dele af søer – naturligvis af hensyn til fuglelivet.

Er fuglelivet da generet af sejlads? På de store vestsjællandske søer, som undertegnede har særligt kendskab til, lader det ikke til at være tilfældet. Hvad angår Tissø, hvor der altid har været tilladelse til at anvende motor, og hvor det for nogle år siden lykkedes at undgå nogle strenge restriktioner (se nedenfor) er antallet af fugle øget kraftigt gennem årene - gæssene er endda nærmest blevet en plage på de omliggende marker.  

Det kan undre, at de ”naturvenlige” organisationer fører sig frem med svage argumenter og usaglige postulater i deres arbejde for at besværliggøre lystfiskeriet – altså ramme andre brugere af søerne – når de ret let kunne få indsigt i de reelle forhold. Måske er man blot interesseret i – gennem en række sager, som hovedparten af befolkningen (og politikerne) ikke kan gennemskue – at fremstå som de ”rigtige” forkæmpere for naturens interesser?

Anderledes tilbageholdende er man, når det gælder den plagsomme kommercielle kanosejlads, der foregår på åer og i søer flere steder. Men her er der jo tale om erhvervsinteresser – en ”hellig ko” i disse år – og så må der måske bæres over med kanosejleres støjende adfærd, store ølforbrug, landgang udenfor de officielle rastepladser, svineri med affald, og hvad der øjensynlig ellers hører med firmaudflugter, overlevelsesture og lejrskoler. Yderligere må med, at for Naturfredningsforeningen er det væsentligt med folks frie adgang til naturen – i hvert fald for alle ikke-lystfiskere!  

Hvad kan lystfiskere så gøre, når sager om sejladsregulativer kommer op, og man er oppe imod organisationer, der har varme linier til embedsfolk og politikere?

Først og fremmest gælder det om at glemme alt om den tilbageholdenhed overfor myndigheder, der præger de fleste lystfiskere – helt op i div. ledelser. Man må gå offensivt til myndighederne, trævle tåbelige argumenter op, fremhæve det store antal fiskende danskere og påvise de store søers farlighed, hvis man ikke har en smule motor til hjælp.

Embedsmænd og politikere har naturligvis kun ringe viden om, hvordan forholdene er på en sø i dårligt vejr. Erfaringerne viser desuden, at det især er ældre lystfiskere, der opgiver fiskeriet, hvis der indføres motorforbud. Desuden må det med, at der jo ikke anvendes påhængsmotorer på 20-30 HK, og at tilladelse til at anvende motorer op til 6 HK. er helt i orden. Derimod skal man ikke lade sig friste til at erklære sig tilfreds med eller endda selv foreslå tilladelse til el-motorer, da disses effekt er ganske utilstrækkelig.  

Til slut et konkret eksempel på effekten af en aktiv indsats:

For nogle år siden blev der lagt op til nyt sejladsregulativ for den store vestsjællandske sø Tissø. Der blev indkaldt til et større møde for alle med interesser i søen, hvor lystfiskerne med god støtte fra lodsejerne totalt fejede de fremmødte naturfredere og ornitologer af banen. Disse afslørede da også et mildt sagt ringe kendskab til søen.

Stor var så overraskelsen, da amtet ”barslede” med et regulativ, hvorefter al motorsejlads på søen blev forbudt (undtagen for erhvervsfiskeren) og al sejlads i det hele taget (med undtagelsen) skulle være forbudt det halve af året. Der måtte vist være nogen, der havde gode forbindelser i amtets forvaltning(!).

Fra lystfiskerside blev der så udarbejdet en større redegørelse til amtsborgmesteren og forvaltningens regulativ blev kasseret, så sejlads med mindre motorer fortsat kan foregå og søen besejles hele året!

Så det kan nytte at gøre en indsats!

 

Bjørn Larsen.