Forside

Aktuel

Issefjordens Ørredsammenslutning 

Oprindelige ørreder i Karup  Å 

Hormonforstyrrelse 

 Ørredudsætninger 

Regnbueørreder - faunaforurening    

Fiskehistorie fra Grønland

Links

Webmaster

Nye toner i søpleje. 

Den 10/7 havde dagbladet ”Politiken” en interessant artikel om, at bestræbelserne på at få gjort vore søer klarere ved hjælp af udsætning af geddeyngel var slået fejl.

Ideen så ellers umiddelbart tilforladelig ud. Gedderne burde jo kunne gøre kål på de mange skaller og småbrasen, der ellers ville æde de dafnier og vandlopper, der gjorde indhug på de alger, der var skyld i søernes uklarhed. Teorien var sådan set god nok, men hvad gik så galt?

Jo, man havde vist glemt god gammel viden om gedder, nemlig at denne fisk for det første behøver et territorium af en vis størrelse, samt at den allerede som yngel lystigt æder løs af artsfæller, der blot er lidt mindre. Det er altså ikke muligt at få en sø til at rumme flere gedder end forholdene betinger og ad den vej få ryddet ud i skidtfiskene. Man kunne ligeså godt have smidt pengene i søen, før de blev omsat til geddeyngel!

Tidligere har det da også været god latin, at udsætning af gedder kun havde en effekt i vande, hvor gedder af en eller anden årsag manglede eller hvor bestanden var tynd, måske på grund af angreb af geddepest eller fordi der langs søens bred manglede de egnede gydepladser. Sådanne forhold præger dog kun et fåtal af danske søer. 

Men hvorfor så de massive udsætninger af geddeyngel gennem en længere årrække? Forklaringen skal nok søges i, at teorien bag var let at forstå for ukyndige, der fik et kontant indtryk af, at der blev gjort en indsats for at bedre vandmiljøet – endda for en ret billig penge. Dernæst må man ikke glemme de ret mange lyst/sportsfiskerforeninger, der har søfiskeri som væsentligste aktivitet, og som også gerne skulle mærke, at de fik lidt tilbage til gengæld for medlemmernes betaling af fisketegn. Det har selvfølgelig været vanskeligt for disse folk at registrere, om fiskeriet efter gedder er blevet bedre takket være udsætningerne. Hvad angår lystfiskeri afhænger bedre eller ringere fiskeri i høj grad af vind og vejr, af hvor længe agnen er i vandet og den enkeltes evne til at finde fisken. Altså faktorer, der ikke kan danne holdbart grundlag for en statistik. 

Selvom det nu ser ud til, at de ukritiske udsætninger af gedder skal stoppes, eksisterer problemet med uklare søer fortsat. Der må altså mere realistiske løsninger på bordet. Da årsagen til den for store algeproduktion er overdreven tilførsel af næringsstoffer, er det nærliggende at gribe ind her og hindre primært tilførsel af fosfater fra husspildevand og landbrug. Byerne er nået langt med avanceret rensning af spildevand, medens landbruget stadig halter bagude. Desværre er en øjeblikkelig indsats imod det aktuelle forureningspres ikke nok. Tidligere tiders forurening har resulteret i ophobning af næringsstoffer i søernes bundslam – næringsstoffer der frigøres over de næste måske 25-30 år og sørger for, at algerne stadig bliver ”overfodrede”

I de værst ramte søer vil man ikke kunne komme udenom en behandling af bundslammet (som sket fx i Hald sø) og det er dyrt. En løsning i mindre ekstreme tilfælde kunne være, at det offentlige (stat el. kommuner) ansatte erhvervsfiskere ved de søer, der er af særlig almen interesse. Pågældende skulle så opfiske skidtfisk og omhyggeligt genudsætte rovfisk for en løn, der var til at eksistere for. Myndighederne måtte desuden sørge for både og redskaber. Denne løsning er også relativt dyr, men effektiv.

Med i billedet må også et stop for massiv opfiskning af aborrer og sandart, der desværre stadig  finder sted i nogle søer (seneste eksempel erhvervsfiskerens opfiskning af sandart i Arresø). Begge arter er mere væsentlige rovfisk i søerne end gedden. 

Solide tiltag til forbedring af vore søers tilstand er enten dyre eller piller ved ”det hellige erhvervslivs” hævdvundne rettigheder, og man kan frygte, at de nye storkommuner, der i forvejen er udsultet af stat og skattestop, prioriterer miljø endnu lavere end hidtil, men som man siger, er det jo op til befolkningen at vælge politikerne. 

Til slut vil jeg nævne noget, der kan ordnes nærmest pr. omgående:

Et stop for udsætning af geddeyngel vil frigøre nogle fisketegnspenge, der vel ikke behøver at blive overført til forskningen, der i forvejen stjæler rigeligt. Brug de frigjorte midler til at rette en smule op på de urimelige forringelser, der har ramt ørredudsætningerne siden 2001. Det ville også pynte på Fiskeriundersøgelsernes image!

 

Bjørn Larsen.